Bageplade eller pizzasten? Forskellen er større, end du tror

De fleste bager deres første hjemmelavede pizza på en almindelig bageplade. Resultatet er næsten altid en skuffelse: bleg bund, sej skorpe, og en pizza der smager af "hjemmelavet" på den kedelige måde.

Det er ikke dine evner. Det er pladen.

Hvad en bageplade gør forkert

En bageplade er tynd. Den vejer næsten ingenting, og den har derfor næsten ingen varme at give fra sig. Når du lægger pizzaen på, skal pladen først selv varmes op — og imens sætter dejen sig og bliver sej.

En pizzasten gør det modsatte. Den er tyk, tung og gennemvarm, og i det sekund dejen rammer, dumper stenen sin lagrede varme ned i bunden. Det er dét, der giver den sprøde bund.

Tre ting, en sten kan, som pladen ikke kan

Den holder temperaturen. Når den kolde, våde dej lander, falder overfladens temperatur. En tung sten henter den hurtigt igen; en tynd plade kommer aldrig tilbage. Det er derfor, anden pizza på en sten ofte bliver bedre end den første.

Den giver ovenspring. Voldsom bundvarme får dejen til at løfte sig med det samme, i stedet for langsomt at tørre ud.

Den kan mere end pizza. Brød, boller, fladbrød — alt der har brug for en sprød bund, bliver bedre på en sten. En bageplade, du kun bruger til at bære ting ind i ovnen, er spildt potentiale.

Så hvad skal du vælge?

Hvis du overhovedet gider bage pizza derhjemme mere end et par gange: en sten. En cordieritsten på 15 millimeter koster ikke mere end én takeaway-aften, og den holder i årevis, hvis du forvarmer den ordentligt og aldrig hælder vand på den, mens den er varm.

Materialegennemgangen — cordierit, keramik, terrakotta, lavasten og stål stillet op mod hinanden — ligger på Pizzastenen.dk.